Tilbud

120 ord – 1. del

Normal pris:

60  kr

I dette opgavehæfte arbejdes med de første 60 af de 120 mest almindelige ord. Hvis eleverne har gennemgået Kluddermors Læseprogram trin  1 – 28 (se Kluddermors Læseslange), har de opnået et grundlæggende kendskab til de mest almindelige stavekonventioner. Derefter er det tid til at lære de 120 mest almindelige ord. Disse ord udgør 50 – 70 % af alle tekster og bør derfor trænes grundigt, gerne til eleverne har automatiseret alle ordene og kan læse dem som lydbilleder.

Du kan også vælge at købe pakken “120 ord og Lydkurset”: https://bubbleminds.dk/produkt/120-ord-og-lydkurset/

Materialet er en del af Forlaget Kluddermors læringssystem “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”.

Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://www.forlagetkluddermor.com/

Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/

Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm. en gang om måneden, så skriv din mailadresse til forlagetkluddermor@gmail.com.

I materialet får eleverne mulighed for at stave ordene, skrive dem, læse dem, klappe stavelser med dem, genkende dem og bruge dem i en sætning. For hver 20 ord er der en tjekliste, som eleverne skal gennemgå, før de kan gå videre. Når eleverne kan læse alle ordene på listen, får de et diplom og kan derefter gå videre med de næste 20 ord i materialet. Når eleverne mestrer alle de 120 ord, har de opnået 6 diplomer, og er dermed rigtig godt på vej til at blive sikre læsere og skriftsprogsbrugere.

Sætningerne i bunden af hver side danner små fortløbende historier om Ib og Ea, deres venskab, en sejltur, en skitur og en tur i bio. Fælles for historierne er, at Ib gerne vil imponere Ea, men hver gang får han fumlet lidt rundt i det. Tal med eleverne om ”at læse mellem linjerne” – hvad sker der egentlig i historierne? Alle ord i sætningerne er på max tre bogstaver, med undtagelse af de 120 ord, som skal læres udenad.

Målgruppe

Hæftet henvender sig til elever i 1. og 2. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde, eller til mindre elevgrupper med behov for ekstra støtte.

Anvendelse

Print ud i så mange sæt du behøver, sæt papirerne i mapper og du er klar med dit nye materiale. Husk at gennemgå tjeklisten med eleverne og uddele deres diplomer (se separat fil). Det er også muligt at lade eleverne gennemgå tjeklisterne med hinanden – på denne måde sker der fornyet læring. Hav ekstra sæt klar, så eleverne kan øve visse sider igen.

Materialet er på 69 sider, heraf 63 opgavesider.

Der er derudover vedhæftet en fil med seks diplomer.

Kopiering – analogt og digitalt – af dette materiale eller dele deraf er tilladt, forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.

Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.

Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.

Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.

Se mere fra Forlaget Kluddermor her:

Forlaget Kluddermors egen hjemmeside: http://www.forlagetkluddermor.com

Du kunne også være interesseret i...

Betalingskort
Menu
Shop